Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Afdelinger
    • Familiespejd i Hammeluglerne (3-6 år)
    • Mikroer i Hammeluglerne (6-7 år)
    • Minier i Hammeluglerne (8-10 år)
    • Juniorer i Hammeluglerne (10-13 år)
    • Troppen i Hammeluglerne (12-15 år)
    • Klan i Hammeluglerne (16-25 år)
  • Kalender
  • Gruppen
    • Databeskyttelsespolitik
    • Om gruppen
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv Hammelugle
Spejdere om et stort lejrbål
Vi sluttede dagen af med et stort lejrbål
Hammeluglerne

Tak for en god Gruppedag

Hele gruppen mødtes d. 19. marts til gruppedag i Engedalen

D. 19. marts blev der afholdt gruppedag i Engedalen. Spejdere fra alle gruppens grene mødtes ved spejderhytten for at lave spejderaktiviteter sammen under temaet "mad".

Juniorspejderne tyvstartede turen allerede fredag aften, hvor de byggede en udendørs biograf, som de også overnattede i. Lørdag formiddag mødtes hele gruppen til fælles flaghejsning, hvorefter spejderne i blandede patruljer tog på "sandwichløb" - et o-løb med forskellige poster, hvor de kunne vinde dele til deres frokost. Posterne bød blandt andet på at bygge høje tårne med skumfiduser og spaghetti, et lykkehjul til at lave ulækre madder samt følekasser, der resulterede i spejdere med ketchup op til albuen. 

Efter spejderne havde spist deres vundne sandwiches til frokost, var der en række frie aktiviteter om eftermiddagen, hvor spejderne selv kunne vælge, hvad de ville lave. Der var blandt andet torvtrækning, bygning af små både, der kunne sejle i bækken, samt lagkagebygning. 

Aftenen sluttede selvfølgelig af med stor 3-retters menu, hvor desserten blev indtaget til et fælles lejrbål med sange, sanglege og historieoplæsning. 

Det var en fantastisk dag med glade børn og vidunderligt forårsvejr, og det er dejligt at se alle spejdere, fra de mindste familiespejdere til de store tropsspejdere, være samlet på samme plæne. 

Vi har delt flere billeder fra dagen i vores facebookgruppe og på vores facebookside

Kontakt

Hammeluglerne
Møllevangen 4
8450 Hammel
Danmark

info@hammeluglerne.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo